tirsdag den 31. december 2013

Klar til 2014!! (?)

Et år er ved at være slut -

Her er hvad jeg lige har nået på falderebet :-) 
Karina har været så sød at være model.


Den grå poncho, som inspirationen til en ny model der er på vej. Denne skal lige have lidt ekstra finish, så bliver den fed. 
Nærbillede af mønsteret.
 
Vasket og spændt ud til tørring.


Et stk. bordeaux cardigan, nu er størrelsen bestemt og jeg kan arbejde videre med mine tegninger :-)







Christinas Grantræ-inspirerede poncho, som jeg er blevet helt gode venner med.... Halsen driller - nu bliver den lavet helt om!!


Farvel til 2013....


Jeg kan ikke lade være med at gøre lidt status:

2013 har været et produktivt år, se bare listen over færdige projekter ude til højre. Men jeg har også haft alt for god tid til at strikke, og det ændrer sig heldigvis lige så stille. 

I 2013 har jeg også indset at jeg ikke kan blive ved med at forære mit håndarbejde væk. Selvom jeg nøje vælger de projekter jeg giver mig i kast med, bruger jeg mange timer på det - og så må jeg godt prissætte efter det. Timeløn bliver det aldrig til - men det gør ikke noget at prisen afspejler kvaliteten!


Og så til 2014:


Næste år, som jo egentlig allerede er i morgen, skal bruges på videreudvikling af mine projekter: 

Jeg er igang med strikke en ny poncho-model, som skal udvikles i flere størrelser, lige som klokkeponchoen er blevet i år. Den skal prøves i flere forskellige materialer, og jeg måske kan den blive mit første salgsklare strikkekit, sikke en sejr det vil være.

Den bordeaux cardigan skal bruges som basismodel for en jakke (måske en vest) som jeg har et fint billede af inde i mit hoved - og en tegning af i min hemmelige bog.

Tingene skal sættes i system omkring salg af strik dvs. TuriStrik. Lotte har lovet at hjælpe mig, og Bo hjælper med hjemmesiden. Jeg skal finde ud af om jeg også her skal tage det store spring og komme igang, eller jeg skal holde mig på hobbyplan, som nu.

Samarbejdspartnerne skal på plads. Jeg skal besøge Familien Davidsen og se deres lækre garner, som de importerer fra USA og Skotland. Jeg skal til Fur og se Fur Ø Gaardbutik og se deres luksusgarner fra egne merinofår - jeg skal se, føle, dufte og lade mig inspirere - og det glæder jeg mig til!

Og så skal jeg selvfølgelig passe mit nye job og blive god til det!


TAK!


Tak til alle jer der kigger ind her, fra tid til anden. Jeg har en gruppe på Facebook der hedder TuriStrik, du er velkommen som medlem, hvis du har lyst! Du kan også skrive dig på som abbonnent, så kommer der en mail til dig, hver gang jeg opdaterer herinde. Begge steder er selvfølgelig helt reklamefri.


Rigtig godt nytår - vi ses i 2014!

tirsdag den 10. december 2013

1 skridt frem og 10 tilbage?

Et evighedsprojekt?

Her gik jeg lige og troede jeg måske kunne blive færdig med den grå luksusponcho i næste uge, men nej.
Forleden aften fandt jeg en FEJL. En stor en. Og måtte trævle over 10 cm op. Det er MEGET. Og jeg er træt af det. Og den har efterfølgende ligget i flere dage, hvor jeg bare har været gal på den. I aftes tog jeg mig sammen, fik samlet op - sikke et arbejde - og nu er jeg på rette vej igen. 

Ikke nok med det, jeg har også ligget med influenza i en uge, så jeg har været lidt ynkelig.

Christinas lille Thea på 7 uger - i TuriStrik


Men slut med det. Jeg har fået en lille ting færdig, som jeg ikke har kunnet vise, da det var en gave, men nu kan jeg vise den med barn i... 

















Babybluse i Alpaca. Bærestykket er strikket først, som et langt stykke med en krumning, hvorefter jeg har strikket masker op langs kanterne og lavet hhv. hals og krop. Ribben er strikket med en lille snoning. Det var et ret stort arbejde af sådan en lille sag at være.

En UFO:

I mens jeg lige skulle ha' en lille pause med ponchoen, har jeg få færdiggjort en af UFO'erne (for jer der ikke strikker: UnFinished Object), dvs. det blev til noget andet, men garnet er brugt og resultatet er fint. Det er første gang jeg strikker med Woolhair fra Lana Crossa, men absolut ikke sidste gang. Selv Bailey var rigtig glad for det, kan I se










Resultatet er en super blød og varm cardigan med flagermusfacon, ribærmer og stor krave. Den er let som et fnug! Her er den spændt op og fugtet, det ser lidt fjollet ud, men det er sådan den får den rigtige facon.











Jeg elsker at lære fra mig!

Midt i mine frustrationer har jeg været sammen med pigerne fra Ret & Vrang i Skanderborg, hvor jeg viste et par af pigerne hvordan med strikker strømper fra tåen op og to på en pind. Det gav nogle sjove ansigtsudtryk, men også nogle fede udbrud, da teknikken først var på plads :-) Jeg er ret spændt på resultatet næste gang vi ses!

Det sørme, det sandt, December....

I lørdags var jeg i Den Gamle By, en idé som rigtig mange andre også havde fået. Inde i et af de gamle huse var der Husflid - hvor var der fantastisk mange sjove og flotte (og grimme) ting og sager. Og bedst af alt en garnimportør som gerne ville have mig på besøg i det nye år. Garnerne hun viste har de lækreste farver, bl.a. ser jeg stadig en nistret grå for mit indre øje, som jeg gerne vil prøve at strikke af. Samtidig fandt jeg en der selv laver Pompon'er - og som gerne vil lave på bestilling. Så ud over det var en hyggelig og dejlig dag med min svigerinde og vores børn, var det også en overraskende god dag for TuriStrik. Det kan for øvrigt anbefales at tage en tur i Den Gamle By, julen er en speciel årstid derinde.

Nu er det snart gavetid, og jeg vil igang med lidt julehygge.... Jeg kunne godt tænke mig at nå bare et par strømper til julegave.



Rigtig god jul - og tak fordi du kiggede forbi!


Juleophæng min skønne niece har lavet til mig.

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...