mandag den 19. maj 2014

Toves kjole...





Denne her er bare blevet flot! Det er Annette Danielsens No. 1, strikket i Geilsk uld.

Den har været sjov at strikke, den er sådan lidt "Den Grimme Ælling"-agtig, fordi den bare er uformelig hele vejen igennem, og når den så er skyllet og kommer op at hænge
- så VUPTI og den er super fed!!



Opskriften starter med en lomme - det er ene vendestrik og den strikkes sidelæns... Her har jeg lige afsluttet den højre skulder.


Lommerne giver en flot effekt: 

Og her, næsten færdig:

Jeg har måttet strikke baglæns to gange. Det skal siges, at da jeg var nået forholdsvis langt, måtte jeg lige tilbage og læse opskriften forfra. I linie 2 står der: Dette er retsiden. Og det er altså vrangen der er retsiden, og det var smuttet forbi mig, men jeg kunne heldigvis bare fortsætte med min nye viden :-)

Jeg håber at den er som Tove havde forventet!

God mandag fra mig til dig.

mandag den 5. maj 2014

Når der ikke rigtig er noget der bliver færdigt...

Jeg strikker og strikker og alligevel synes jeg ikke jeg kommer nogen vegne.

Jeg har forsøgt at lave en sort- og hvidstribet sommerbluse i hør færdig til mig selv - det var en UFO fra sidste sommer. Endelig færdig! Prøver den, og nej, om igen. Har fulgt opskriften, men den er for bred, så de sidste 35cm måtte trevles op igen. Og så kom den altså tilbage på hylden igen. Jeg gider ikke strikke det igen, og kan blive helt lille-pige-hysterisk, når jeg skal det.

Annette Danielsen No. 1.

Denne er jeg igang med, for en af min søsters veninder. Den er sjov! Det er ene bar vendestrik, den strikkes sidelæns, og får først sin rigtige form efter vask og hængetørring. Jeg er ret spændt på at se den færdig....

Her er lommen og jeg er igang med forstykket.


Og så ligger min Domino-pude stadig og griner af mig. Jeg kommer heller ikke rigtig nogle steder med den. Hmmm....


Jeg giver foråret skylden, for min "dovenskab". Haven er ved at blive endevendt, drivhuset er klargjort, jordbær, tomater og chilli er igang - og både figentræ og vindruer har sat frugt.

Det er faktisk slet ikke så ringe med nogle regnvejrsdage.

Rigtig god dag, og tak fordi du kiggede forbi!



Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...