Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Jeg har erkendt, at jeg aldrig kommer til at synes det er sjovt at købe tøj. Og da slet ikke hvis jeg skal have noget nyt, til en fest eller lignende. Og så har jeg erkendt at jeg er en kjolepige - og det er muligvis af nød, da maven bare ikke egner sig til cowboybukser, med den form den har lige nu.

Derfor har jeg sat mig for, at jeg skal kunne sy til mig selv.

Så jeg har symaskinen fremme, sådan en gang eller to om ugen, og bliver heldigvis bedre til det. Jeg glæder mig over at åbne skabet og se at der bliver flere og flere kjoler og bluser med mit mærke i. Det er fedt at se at det går fremad - så er der noget der virker!!

Kjolen på billedet til højre, syede jeg til min 40 års fødselsdagsfest i august. Første forsøg med en kjole, der ikke kun skulle være til hverdagsbrug, og samtidig et stort skridt ud af min "sorte" garderobe - den beslutning er nemlig kommet til at fylde en del i min bevisthed.

Billedet til venstre er et lille kig ind i mit skab - som absolut ikke er sort længere!

Dog har jeg også syet min egen version af "den lille sorte", da vi snart skal til en 40 års fødselsdagsfest, hvor den bestemt er dresscode :-)

God solskins-efterårs-mandag fra Strikkeren, der nu også behersker andre stoffer.

Om efterår og havens lyksaligheder.

I foråret var vi igang i haven (igen), vi fik besøg af Anders, som var meget effektiv med gravemaskinen: 

Vi fik rettet af, efter vores kæmpestore piletræ måtte lade livet efter decemberstormen i 2013. Da vi så var igang, fik vi rodfræset stubben og indrettet den bagerste del af haven med de frugtbuske vi ønskede os. Vi har nu ribs, solbær, brombær, blåbær, hindbær og jordbær deromme, så der er masser af lækkert potentiale. Indtil videre spiser vi dog det meste friskt, for sådan er det bare bedst!

Nu siger kalenderen for alvor efterår, men alligevel er der rigtig gode dage udenfor, som vi kan nyde.
Jeg sylter lige for tiden, dvs. det har jeg også gjort tidligere, men nu er jeg blevet mere modig.

Der står lidt af hvert af marmelade, gelé og chutney i køleskabet og endnu mere i en frostsikker kasse udenfor. Jeg har også forsøgt at kreere en sennepshonning, magen til en jeg købte af en biarvler på torvet i Kotka, da vi var i Finland i sommerferien. Jeg har ikke helt fået den på plads endnu, men jeg tror den er ved at være der. Det smager fantastisk på ost, og ost er noget af det vi har mest af i køleskabet.

Vi har et lille fint æbletræ, som  fulgte med huset, så vi ved ikke hvad det er for æbler, men de er gode!

29. september 2014

18. april 2014

Der kan blandt andet blive sådan en kage her, som min niece Sidsel bagte til os igår:

og den dejligste lyserøde æblemost, som der kommer et billede af senere.

Ligenu eksperimenterer jeg med at lave en æble-ingefær gelé, med hele stykker ingefær i. Indtil nu er forsøget blevet til en meget stærk sag - men igen, med en god ost under, smager det rigtig godt!

Tænk at der var sådan en lille husmor gemt inde i mig, hvem havde troet det?

God efterårs-solskins-mandag fra marmelade-Strikkeren!

Færdigt arbejde!

Endelig færdig! Og alligevel sådan næste nostalgisk da den sidste boble skulle strikkes. Det var et stort arbejde på pind 3, men resultatet er blevet godt, den er super lækker. Og garnet er blødt og dejligt - det kradser ikke, heller ikke mod min hals, som ellers hurtigt lader sig irritere.

Sømandstrøjen til Morten blev færdig, lige som det blev koldt, det passede jo perfekt. Den passer bare ikke lige manden, så hermed er den lagt i "hvad skal jeg så finde på med den"-bunken.... Jeg kan faktisk godt selv passe den, men jeg er ikke så super smart i den; pænt sagt er jeg bare lige lidt for kort og rund til modellen.

Det hemmelige projekt, som var en Annette Danielsen kjole "No. 1", har været færdig et stykke tid, men en hemmelighed er jo kun hemmelig, hvis man ikke fortæller den til nogen. Her er den strikket i Geilsk uld og den sorte under armene er Geilsk tweed, begge dele købt på uldfestival i Saltum i foråret. 

Kjolen var en fødselsdagsgave til min mor, som blev 80år den 15. september, her kan I se den på - hun blev

heldigvis rigtig glad for den :-) Når så jeg også er glad for resultatet, så er det en fed fornemmelse at give sit håndværk som gave.

Nu er jeg igen igang med en en model til Morten, vi blev begge to så skuffede over at sømandstrøjen ikke sad ordentligt på ham. Nu prøver jeg denne:

Originalgarnet i opskriften er noget Järbo, som jeg ikke kender, og som er 50% akryl, og det er jeg ikke vild med. Men i erkendelse af, at Morten jo bruger sine sweatre, strikker jeg den i strømpegarn af den lækre slags, og håber på at de 20% kunststof der er deri, kan hjælpe med at holde formen på arbejdet.

Og så er der altid en ting der ligger, fordi hovedet er fuldt af idéer, og hænderne ikke kan følge med. Jeg har en idé om, at denne skal blive til en let jakke/cardigan med noget skind og noget, men det tager jo 100 år at strikke en jakke med 90 cm's længde på ryggen! Her sneg Bailey sig til en lur på mit strikketøj, hun har det med at tr,o at jeg ikke ser hun gør det. Ind imellem er jeg bare for nem, og lader hende blive i troen.

God efterårs-solskins-mandag fra Strikkeren :-)

Strikketid ;-)

Jeg har haft masser af strikketid, og det har været godt at få et par af de startede projekter gjort færdige.
Nu er pladegarnet fundet frem, jeg er igen blevet ramt af skaberlysten, så nu skal der opfindes nogle lækre varme sager til vinteren!
Og igen går der jo en rum tid med at lave strikkeprøver.

Pladegarn er islandsk uspundet uld:

Det er uspundne garn er specielt, fordi det er blødt og fint, men alligevel holder rigtig godt når det er strikket. Og så varmer det helt fantastisk!

Når jeg fortæller, at jeg lærte at strikke (dengang i 80'erne) i pladegarn, tror folk jeg er gal, fordi det nemt knækkede når man arbejdede med det. Jeg tilføjer gerne, at jeg så også er ret god til at splejse (spyt-splejse :-)) garnet, med et lille smil. Men det passer, mit første strik var en trøje til mig selv strikket i gråt pladegarn, med mønster af blåt effektgarn over bulden. Den var superflot - desværre har jeg den ikke mere. Og min mor, som var min læremester, kan ikke huske hvordan vi lavede mønstrene.
Idag er Plötulopi lidt anderledes forarbejdet, fibrene i ulden er længere, så det knækker ikke så let.
Jeg har arvet min mors garnlager, og har de fedeste retrofarver liggende, så mon ikke der ender med at blive noget sjovt ind imellem.

I løbet af de sidste 4 dage er denne kommet til verden:

Sannah står fin model i denne islandske trøje, opskriften er fra Istex. Jeg har vendt opskriften på hovedet, dvs. strikket den oppefra og ned, det er nemmere når der skal måles længde og sådan. Fordi garnet er så let at splejse, er der næsten ingen montering.
Til gengæld synes Sannah den kradser, så den kommer til salg, når jeg lige har brugt den til lidt beregninger.

Og nu kalder sømandstrøjen, den har jeg lovet mig selv skal være færdig, inden jeg går videre med min hittepåsomhed.

God dag - fra Strikkeren.