fredag den 24. april 2015

Min Høstjakke

En lille tilføjelse, september 2016:
Denne version af Høstjakken kom til at bo hos min svigerinde Merete, som heldigvis er rigtig glad for den. Hun havde den på den 24/4 2016 til min søns konfirmation:


Det er de tre faddere, der "holder" barnet. Tosset påfund, men vi har et billede magen til fra hans dåb, og så var det bare lige sjovt.



Fra 14/4 2015:



Her er søster Iben model :-)



Det gik stærkt!15 dage fra start til slut. Den var nem at strikke, og resultatet er super lækkert!
Jeg strikkede den til mig selv, men måtte genoverveje. Farven er bare ikke super god til mit typisk nordiske blegfimsede look.
Men så kom min svigerinde forbi, hun er naturligt mørkhåret, og vupti, nu er den solgt! Jeg tror og håber hun bliver rigtig glad for den!




Jeg har ændret et par detaljer i forhold til opskriften. F.eks. har jeg lavet en hestetømmekant rundt i halsen og ved ærmeafslutningen. Det giver lidt mere hold i halsen og mere balance, at afslutningerne er ens.





Min Høstjakke er strikket af 2 tråde uld og en tråd Drops Kid-Silk. Kid-Silk er 75% mohair og 25% silke, og giver en fantastisk blødhed og flot udseende. Jeg har brugt knapt 134g Kid-Silk og 376g af ulden. Den vejer 510g helt færdig, i str. L, incl. længere ærmer og ændrede kanter.
Ulden købte jeg på Uldfestival i Saltum sidste år, jeg kan simpelthen ikke huske hos hvem. Kid-Silk'en har jeg brugt nogen tid på at finde, da det jo skulle være den helt rigtige farve til den lettere grisefarvede uld. Men jeg fandt det i Netgarn.dk i Banegårdsgade i Århus, som er en skøn lille butik, men søde personaler og et lækkert udvalg efter min smag.



Opskriften er fra Maries Idéer. Jeg købte primært bladet for at få fat i opskriften, da jeg har lovet at strikke en jakke til min niece - men det blev altså lige til en tester i en helt anden farve først.

Du kan også finde facts om trøjen på http://www.ravelry.com/projects/TuriLykke/fall-coat/photos

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...