onsdag den 18. november 2015

Vi tager en pause.

Meget kan man sige om den nye skolereform. Faktisk er jeg ganske positiv. Men en ting er helt sikker, det er nogle lange dage, vores børn har. Idag har Sannah fået lov til at pjække. Hun er ALTID frisk og generelt rigtig glad for at gå i skole. Hun har det godt i skolen, går i en god klasse og der er aldrig brok over at skulle op, eller afsted fra hende. Men idag er hun træt. Og så vurderer jeg, at hun godt må tage en pjækkedag. Om det så er det rigtige signal, det ved jeg ikke. Men, ærligt talt, så er jeg også lidt ligeglad - for hvis ikke vi forældre skal passe på hende, hvem skal så? Det er så en sove- og læsedag. Der er ikke ekstra hygge, eller shoppetur, der er afslapning. Der er heller ikke internet før efter 15, hvor hun ellers ville have været hjemme.
Jeg får også en pause, men på en lidt anden måde. Konfirmanden har lige oplyst at der er Spaghetti Gudstjeneste i aften, så den snupper vi. Jeg slipper for at lave aftensmad og Willads får et kryds. Sådan.

Nu skal jeg igang med dagen.... Hav en god onsdag!




mandag den 16. november 2015

When sitting, I'm knitting.

Det passer godt på mig for tiden. Det er dejligt.
Jeg kunne godt drømme om, at min familie gad ønske sig strik i julegave.... Det må jeg foreslå.

Her er mandag. Vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine kører. Jeg har tre gryder igang med frugt til marmelade og her sidder jeg foran skærmen. Nu opdateret på de online medier, jeg vælger at være opdateret på, er det tid til en lille TuriStrik status.

Jeg solgte to ponchoer i weekenden. Selvom prisen blev sat gevaldigt ned på de små veste, var der ingen købere til dem, hm. Godt der er babyer på vej i tøse-klubben!

Lige nu er der de sædvanlige 2-3 projekter at skifte mellem.

Endnu en ting i pladegarn med mohair og effektgarn. Denne bliver en kjole.





Et domino-tæppe, som jeg lige fik lyst til lørdag aften (jeg havde glemt mit garn til kjolen på Steiner Skolen), det er et godt resteprojekt til den tynde uld.
Og en juleklokke eller 15, der mangler montering. Det bliver lige pludselig.
I tankerne er der mindst to projekter mere, som jeg gerne vil nå inden jul.....

Så hermed: God mandag, nu vil jeg strikke videre.



Kunsthåndværkermarked med strejf af jul.....

Der var så mange flotte ting, og jeg har ikke engang billeder af halvdelen, sikke en weekend!

Billederne taler vist for sig selv:




























Hey, den blev solgt!



Mine billeder er taget fredag aften, så de mange udstillere der først ankom lørdag morgen, er ikke med her. Der var det fedeste pileflet, smukke, smukke smykker, julepynt og flotte dekorationer - og super lækkert børneudstyr.... Det var et besøg værd, så husk det næste år! 

fredag den 13. november 2015

Lidt bling på en regnvåd fredag.


Hvid som sne, med is-blå og grønne effektgarner. Billedet er taget før vask og montering, da jeg løb tør for følgetråden.
Selvom det er pladegarn, er den blød, og jeg kan selv have den på, med bare en undertrøje under. Jeg er ellers ikke vild med kradse-garn. I det hele taget, har jeg erfaret, at jeg tidligere var meget hurtig til at afvise pladegarnet fra mit garnlager. Netop fordi jeg ikke har noget strik der kradser.
Det islandske pladegarn har forandret sig, fra da jeg var barn i 70'erne. Dengang var fibrene meget kortere og så lugtede det rent ud sagt af vådt får, synes jeg. Da jeg for noget tid siden fik min mors lager, var det da også samme oplevelse.... Men det nye pladegarn, har fine lange fibre, virker meget mere blødt og dufter af uld - og det er jo lige noget for mig!

Nu vil jeg starte crockpot'en med en gang pulled pork, og så vil jeg gøre klar til i aften, hvor jeg skal pynte min bod til Kunsthåndværkermarked med en strejf af jul i weekenden.

God weekend, og tak fordi du kiggede ind! 

torsdag den 12. november 2015

Mormor-strik :-)

Jeg er hårdt ramt, har hovedpine på 4. dag nu. Heldigvis er det lettet en del, så jeg nu føler jeg kan tænke klarere. Og det er også nødvendigt. I morgen skal der stilles op i salen på Steiner Skolen i Skanderborg. Der er ikke så meget at vise frem, som jeg havde håbet at nå. Heldigvis har jeg fået lokket min mor til at strikke lidt baby-ting, som hun har været her idag og aflevere. Nu har jeg monteret og vasket det, så nu fylder jeg igen hele spisebordet med alt mit "rod".

Se lige - til en barnevogn?

Sådan et par her, havde jeg på barnevognen for 13 år siden, da vores ældste var helt lille. Jeg har gemt dem, og synes stadig de er rigtig søde - 
Disse er helt nyproducerede af min 81-årige mor, og altså med på Kunsthåndværkermarked i denne weekend.

søndag den 1. november 2015

Nu er det tid til varme trøjer!

Jeg er lidt vild med efterår. Farverne i naturen, de kolde morgener, ild i brændeovnen og simremad. Og strik! Masser af strik!

Endelig har jeg fået gang i den idé, jeg har puslet med længe. Jeg skulle bare lige ramme den rigtige kombination, så virkeligheden kunne matche mit ønske: En blød og let sweater, lidt fin og alligevel varm og rustik.

Så her er en lille kig - og snart kommer der flere:


Jeg skal lige have lagt sidste hånd på opskriften, og have strikket et par stykker mere i løbet af de næste 14 dage. Så er der noget at vise frem på Kunsthåndværkermarkedet.

Så hej igen, strikketøjet kalder!


Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...