mandag den 1. februar 2016

Vera Cardigan fra Krittewitt.

I lørdags var vejret bare sådan januar-kedeligt. Rigtig vinter er for mig sne og sol, og lørdag var regn og blæst. Inspireret af et billede på Instagram, som Krittewitt havde lagt op, fik jeg lyst til at strikke endnu en lille sag, af alle de mange rester - ganske i tråd med mit #nytårsforsætstrik10
Så det gjorde jeg. Startede ved middags tid, og den sidste knap var på 23.30. Men det var som sædvanligt heller ikke mig, der lavede aftensmad - den klarede køkkenchefen, heldige mig.

Denne er nr. 9(!) af de ti, det var en meget produktiv januar måned.



Opskriften hedder Vera Cardigan, og var super velskrevet og nem at gå til. Når mønsteret er gentaget et par gange sidder det i fingrene, og så er det ellers bare derudaf.


Den er strikket i bomuld/uld og mohair, som giver en blød og varm trøje. Str. 3-6 mdr er lille bitte og såååå fiiiin!



Knapperne er nogle jeg har købt engang via Facebook, og er sådan en lille smule Liberty-agtige, synes jeg. De er fine her!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at skrive til mig :-)

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...