mandag den 30. januar 2017

A la Høstjakken, og alligevel...

Denne er kraftigt inspireret af Høstjakken, lad mig sige det sådan.


Den er også inspireret af mit garnlager.

Og så er den faktisk en meget varmere lys grønlig farve end på billedet.... svær at fange rigtigt.

En tråd uld fra Garngaragen.dk, og en tråd silkmohair fra Garnudsalg.dk. Silkmohairen skifter farve de sidste centimeter på ærmerne, og kroppen får også et skift. Lageret indeholdt mest af den lyse (desværre), men jeg synes alligevel jeg gerne ville have den mørke med.

Planen er, at jakken er til mig. Men det har jeg sagt før....

Denne er lidt lettere end de andre jeg har strikket, ikke helt så lodden og med perlestrik på forstykket.

Jón er færdig.

Sønnemand er glad = Mor er glad 😃


Jón fra Istex strikket i Lamauld fra CaMaRose - det lækreste, lækreste!

Købt hos Netgarn i Århus, se også her: www.netgarn.dk

Det gør jeg gerne igen!

søndag den 22. januar 2017

#femparjanuarstrømper17

Lang #....

Jeg hoppede på en af de "ting" på instagram igen, ligesom #strik10 i 2016. Dengang handlede det om at få brugt af garnlageret, og måske burde jeg hoppe på sådan en igen 😉

Men, der er sokker på pinden, og det går derud af.

Første par blev til mig: Farven er mest rigtig på det venstre billede.



 2. par blev sørme også til mig:



3. par til gavekurven, str. 38:

Selvstribende, som jeg ikke kan huske hvor er fra, med en sort stribe i.

4. par til min datter Sannah str. 35:
Farven er mere mørkegrå, jeg ved ikke lige hvorfor kameraet drillede

Mørkegrå Arwetta Classic med en rest til striber.

Sidste par er på vej -

søndag den 8. januar 2017

Årets første større projekt: Jón.

Vores søn skal på sin første skitur, og synes det er ok, hvis jeg strikker en trøje til ham. Så glad jeg kan blive over at få lov - Han er 14 år, og i den alder ved de godt hvad de vil og ikke vil.

Cool.

Vi surfede lidt rundt på nettet, og fandt denne:

Billedresultat for istex jon

Jón fra Istex. Det er en islandsk sweater, og selvom han har sagt ja til at jeg kan strikke den i islandsk pladegarn, har jeg købt noget blødere. Jeg ser hellere at han bruger den, end den ligger i skabet fordi den "stikker".

Vejret er til strik, men om lidt går turen til Nytårsparade med Spejderne. Regner med det giver frisk luft og røde kinder!

Mere om Jón om et par dage, når jeg er godt igang.

onsdag den 4. januar 2017

Sokke-lokker....

Ha, ha, tosset ord.

Jeg, som ellers aldrig har gidet at strikke strømper, har nu stort set konstant de sidste 5-6 uger haft en sok på pinden. Takket være Helle, som sendte mig en idiotsikker vejledning til hæl uden huller.
Nu har jeg lige pludselig svært ved at passere strømpegarn der selv laver striber....
Det har jeg ellers altid syntes er lidt kikset. Derfor prakker jeg heller ikke min sjove smag på andre, men strikker til mig selv.
Jeg hopper ikke på hvad som helst, men følger du mig på instagram, har du set min undren over mig selv.

Måske er det et signal om, at der nu kommer mere farve på min tilværelse?

Puffen er for øvrigt min fødselsdagsgave fra Mor, farven er bare helt fantastisk!


Jeg strikker med magicloop, men kun en af gangen - er for doven til at have to snore igang af gangen.

Men neglelakken matcher 😍




Hundestrik

Min veninde har fået et nyt familiemedlem, her er Molly:






Molly er en af de modeller, der er allergivenlige, dvs. hun ingen underpels har, og derfor siges at fælde mindre. Det har jeg ikke en dyt forstand på, men når Molly nu ikke har så meget pels, så fryser hun, det lille pus....

Derfor har jeg strikket en trøje til Molly. Opskriften fra Drops var noget shit, diagrammet passede ikke. Fordi den jo var noget anderledes i modellen end en normal trøje, endte jeg med at tegne hele diagrammet forfra i bar arrigskab.
Nu har jeg en helt fin opskrift 😉
Garnet er Karisma fra Drops, som anbefalet i opskriften.

Og Mollys mor er glad.

Molly var lettere paralyseret de første øjeblikke, men blev helt ok med den.

Jeg synes Molly er fin, både med og uden trøje 🐕

tirsdag den 3. januar 2017

Årets første babybillede :-)


Her er lille Marie på ca. 6 mdr. i en vest jeg strikkede for nogen tid siden med hjerter på. Den er strikket i Merino-uld, så den er det lækreste bløde.....

😃




Og en baby mere: Lille Mikkel, som kom lidt før beregnet, og derfor passer en lille bitte vest str. 0 mdr. Den er strikket i alpakka fra Drops. Opskriften er "12 af hver".



💗💗💗

mandag den 2. januar 2017

Farvel til 2016

2016 er et år, som i vores familie-saga, vil stå som et usædvanligt svært år.

Det var året, hvor jeg indtil den 22. december INGEN indkomst havde. Mere om det på sneglesporet.blogspot.dk. Heldigvis faldt det på plads, og det var en enorm lettelse, som nok i virkeligheden ikke helt er sunket ind endnu.

Det kan også ses på produktiviteten.

Jeg har strikket 60 små og store ting i 2016 + alt det er ikke er dokumenteret, eller endt i skammekrogen. Min strik er i sandheden det, der holder min stress på afstand.

Nu er vi på den anden side, og 2017 kan kun blive bedre. 

Rigtig godt nytår og tak fordi du læser med.

Mors hals-ting



Min mor er en frossenpind. Så denne er til hende. Strikket i lækkert blødt garn, som hun selv havde strikket en halv vest i.

Fingenser til Sannah

Sannah har længe ønsket sig en Bølgegenser eller en Høstgenser (Fingenser fra Anett Opheim). Begge dele har jeg tøvet lidt med, for jeg st...